Det bliver hverken til guld eller sølv for FC København i denne sæson. Det løb er efterhånden kørt for lang tid siden, men der er stadig en bronzemedalje at spille om, og da ærkerivalerne fra Brøndby er lige i hælene på de københavnske løver, og Esbjerg ikke langt efter, så er kravet tre point i aftenens udekamp på Energi Viborg Arena.
Står det til hjemmeholdet, så bliver det dog en alt andet end nem opgave for FCK. Viborg er nemlig i alvorlig fare for at rykke ned i den næstbedste række efter blot en sæson i Superligaen, og holdet har akut behov for point for at hale ind på SønderjyskE, der lige nu indtager pladsen over nedrykningsstregen.
Med fire kampe på 11 dage venter der Ståle Solbakken og hans mandskab en hektisk sæsonafslutning, og FCK-træneren udtaler til klubbens officielle hjemmeside, at dagens modstander er desperate efter point.
At københavnerne har et godt tag på Viborg illustreres tydeligt ved et kig i statistikbøgerne. To gange tidligere har de to mandskaber stået over for hinanden tidligere i denne sæson, og begge kampe er vundet af FC København med 4-1, og vi skal helt tilbage til 2004/2005-sæsonen for at finde FCK’s seneste nederlag til jyderne. Dengang vandt dagens hjemmehold 3-2 efter at have været bagud 0-2 efter de første 45 minutter.“Vi kommer til at møde et hold, der er desperate for at få point, så det bliver en svær udekamp, men vi har haft et godt tag på Viborg i de foregående opgør. De kommende kampe ligger ganske tæt på hinanden, så det er vigtigt at være klar og fokuseret, men det kan også være en anledning til, at det ikke skal være de samme spillere, der spiller hver kamp, når nu vi har kamp igen søndag og en pokalfinale få dage senere.”
FCK-fans kan glæde sig over, at Nicolai Jørgensen er med i truppen til dagens kamp. Efter en sæson præget af skader er midtbaneprofilen ved at komme til hægterne igen, men Solbakken vil ikke forhaste noget, og det forventes ikke, at Jørgensen får mere end max. 10-15 minutter i dagens kamp.
Tager vi et kig på diverse sportsvæddemål på kampen, så har samtlige bookmakere FC København som favorit til at tage sejren i aften. Således giver en FCK-sejr odds 1.57 hos bet365, mens en sejr til hjemmeholdet er oppe i odds 6.00 hos samme bookmaker.
Vinder Løverne med samme cifre, som sæsonens to første kampe er endt med, så giver en sejr på 4-1 til FC København odds 23.00.
Med Brøndbys svære hjemmekamp mod FC Midtjylland har FCK en fin mulighed for at trække en smule fra rivalerne i kampen om den nederste plads på podiet, og om den mission lykkes, ved vi meget mere om i aften klokken lidt i otte.